Ja – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Ordbog over Dansk Talesprog - Forside > Former > Ja

Ja

[ˈja], [ˈa], [ˈjæɐ̯], [ˈjæ:ɐ̯], [ˈæɐ̯], sjældnere [ˈjæˀɐ̯], [əa]. Forekommer evt. med forlænget vokal, aspiration eller gentagelse: [jaja], [jajaja] eller [jaˈjajaja]. Kan siges på indånding [·hja] (symbolforklaring)

Ja er et fatisk lemma som bruges som informationskvittering, til bekræftelse, som ytringsindleder og -afslutter, som svar på tiltale og som udtryk for begejstring.

1: Informationskvittering. Ja bruges til at signalere at man har forstået hvad der er blevet sagt, evt. når den givne information har været forespurgt. Denne betydning fungerer som regel som minimalrespons undervejs i samtalepartnerens taletur. Her udtrykker den oftest at samtalepartneren kan fortsætte med at tale.
→ Se og hør eksempler

2: Bekræftelse. Ja fungerer som bekræftelse og/eller accept af den udlægning af samtaleemnet som samtalepartneren foreslår, f.eks. som svar på et ja/nej-spørgsmål. Ja i denne betydning forekommer også i forlængelse af egen ytring når taler har været i tvivl om sin egen udlægning, men ønsker at slå fast at denne var korrekt. Ja kan gentages og forekommer derved emfatisk.
→ Se og hør eksempler

2.1: Bekræftelse med tøven eller forbehold. Her markerer ja en umiddelbar accept eller bekræftelse af hele eller dele af den forudgående ytring, dog med tvivl eller forbehold. Denne type ja vil ofte blive fulgt af en moderation eller korrektion der tager højde for de forbehold taler måtte have. Brugen af ja for at bekræfte til trods for en vis grad af forbehold er udtryk for et præfereret svar.
→ Se eksempler

3: Ytringsindleder. (Denne er ikke nogen betydningsvariant i sig selv, men deles op i underbetydningerne 3.1, 3.2 og 3.3)

3.1: Genstart. Ja bruges til at genoptage eller genstarte et emne. Dette kan både forekomme ved korrektion af egen ytring og efter kortvarig afvigelse fra det oprindelige emne, eller hvis der opstår en pause i talestrømmen i form af latter, stilhed eller lignende. På denne måde kan ja bruges til at binde en ytring sammen med det foregående emne.
→ Se og hør eksempler

3.2: Tøvesignal. Ja bruges til at indikere tøven eller usikkerhed eller til at købe betænkningstid inden et svar. Ja i denne betydning vil ofte være efterfulgt af en pause.
→ Se eksempler

3.3: Indrømmelse. Ja bruges til at indlede en ytring som indeholder en indrømmelse.
→ Se eksempler

4: Ytringsafslutter. (Denne er ikke nogen betydningsvariant i sig selv, men deles op i underbetydningerne 4.1 og 4.2)

4.1: Afslutning af egen ytring. Ja indikerer at taler er færdig med sin ytring. Ja i denne betydning forekommer ofte når der ellers på forskellige måder har været lagt op til at ytringen ville fortsætte. Dette kan både være når taler selv via intonation, grammatik eller indhold har signaleret at ytringen ville fortsætte, eller når samtalepartneren har kvitteret vha. minimalrespons eller nik med hovedet. Taler kan selv starte en ny ytring op efter at have afsluttet med ja - i så fald er der ofte en kort pause mellem ja og den nye ytring. Undertiden følges dette ja af et emneskift.
→ Se og hør eksempler

4.2: Emneskift. Ja bruges til at indikere en afslutning på det hidtidige emne og opstarten på et nyt.
→ Se og hør eksempler

5: Svar på specifik tiltale. Ja kan bruges til at tilkendegive talers opmærksomhed efter at være blevet kaldt specifikt på, f.eks. ved navn.
→ Se eksempler

6: Begejstring. Ja kan bruges som en positiv udtryksmarkør der viser begejstring og meget positiv attitude til egen eller forudgående ytring.
→ Se og hør eksempler