Ork

[ɒk], [ʌk], [ɒg] eller [ʌg], ofte med forlængelse på vokalen. Sjældnere med [x] eller [k^h] som slutkonsonant. (symbolforklaring)

Bruges til at udtrykke selvfølgelighed eller til at fremhæve indholdet i en ytring.

1: Selvfølgelighed. Bruges til at udtrykke at man finder noget selvfølgeligt eller utvivlsomt. Ork bruges både i svar hvor man ønsker at bekræfte eller tilkendegive enighed, til at udtrykke selvfølgelighed omkring egen ytring og til at opretholde samtalepartners positive selvbillede.

1.1: Bekræftelse af eller enighed med samtalepartners forudgående ytring. Ofte i ordforbindelse med ja, jo, ja ja og nej. Kan også gentages.
→ Se og hør eksempler

1.2: Udtryk for selvfølgelighed af talers egen ytring.
→ Se eksempler

1.3: Opretholdelse af samtalepartners positive selvbillede. Især når vedkommende udtrykker usikkerhed eller fremlægger sider af sig selv som kunne være ildeset.
→ Se og hør eksempler

2: Emfase. Bruges til at udtrykke og fremhæve at indholdet i en ytring er af særlig og/eller omfangsrig karakter. Optræder oftest i starten af en ytring, men forekommer også midt i en ytring.
→ Se eksempler