Vups

[ˈvubs], [ˈvɔbs], evt. uden [-s] til sidst, [ˈwʊpʰ], eller startende med [w-].

Bruges ved pludselig hændelse, enten som lydord eller som overrasket reaktion på en pludselig hændelse. Ofte er der tale om en markant ændring fra en tilstand til en anden, så den pludselige hændelse skal forstås i en abstrakt sammenhæng. Vups kan også have en tone af forlegenhed.

 1: Bruges ved pludselig hændelse eller til at udtrykke en markant ændring fra en tilstand til en anden. 
→ Se eksempler

1.1: Bruges til at udtrykke talerens overraskelse over noget. 
→  Se eksempler

1.2: Bruges til at udtrykke forlegenhed.  
→ Se eksempler