ODI og interjektioner

Interjektioner, også kaldet udråbsord, har gennem tiden voldt mange problemer for sprogforskere fordi de opfører sig mere uregerligt end andre ordklasser . Ofte er de sågar blevet beskrevet som ikke-sproglige lyde, og på den måde kunne sprogforskere helt undgå at arbejde med dem. Interjektioner er svære at beskrive fordi de ikke overholder de grammatiske, syntaktiske og lydlige regler som generelt er gældende for dansk. Umiddelbart virker interjektioner mindre sproglige end for eksempel substantiver eller verber fordi de er meget lydmalende og i deres urform optræder i talesprog eller skrevet i direkte tale. Netop fordi interjektioner er så talesprogsforankrede, er det oplagt at undersøge dem i talesprog. Det er også interessant at undersøge om interjektioner udviser en mere systematisk opførsel når de undersøges på deres egne præmisser.

Ordbog over Danske Interjektioner (ODI) er et underprojekt til ODT som går ud på at undersøge interjektioner i talesprog. Interjektioner er spændende for ODT at undersøge fordi de med stor sandsynlighed opfører sig meget anderledes i talesprog end i skriftsprog og altså vil fungere som gode eksempler på forskellen mellem skriftsprog og talesprog. 

Her på hjemmesiden har vi dokumenteret vores arbejde med bl.a. interjektionen nja. I traditionelle ordbøger som Den Danske Ordbog beskrives nja med blot én funktion, nemlig at udtrykke tøven, tvivl eller forbehold. Det er også umiddelbart denne betydning man først kommer i tanke om når man støder på ordet nja, for eksempel i direkte tale i en historie:

"To uger senere ringede kunden til butikken for at høre, hvor stolene dog blev af? Nja, svarede forhandleren, der er et lille problem, der er sket en fejl. I virkeligheden kan vi nemlig slet ikke levere seks stole [...]" Politiken 20/01/2001 via KorpusDK

I talesprog viser det sig dog at nja kan have to betydninger. Ud over at udtrykke tvivl og forbehold kan nja også bruges som minimalrespons, det vil sige et kort svar for at vise at taleren hører efter og stadig er med i samtalen. Dette nja optræder endda meget mere hyppigt i vores korpus end det tøvende nja.  Læs mere om nja i ordbogen.

Undersøgelsen af nja viser at der kan være stor forskel på tale- og skriftsprog. Det er denne forskel som ODT ønsker at beskrive ved at undersøge interjektioner og andre primært talesprogsfunderede ord i et talesprogskorpus.