Aha1.1
Forståelsesmarkør. Aha bruges som en forståelsesmarkør til at markere at man har forstået en information. Taler behøver dog ikke at være enig i den formidlede information. Denne betydning er mere kognitiv end aha1 , og knytter sig ikke nødvendigvis til et spørgsmål.
Eksempel 1
{Informanten tegner på et af de billeder de har fået udleveret ved samtalens begyndelse. Aha bruges af første taler til at markere at den anden har forstået hvad der bliver talt om}
Taler 1: Har du nogensinde set en kvinde med en D- og en B-skål {pause} {imiteret lyd}
Taler 2: Hva (.)
Taler 1: Den går skævt hvad sker der (.)
Taler 2: Hvad snakker du om
Taler 1: Kan du se det
Taler 2: Nå men det der med hvad er det med D og B {pause}
Taler 3: [Størrelse på bryster]
Taler 1: [D B] (.)
Taler 2: Nå
Taler 1: Aha
Taler 2: Ej det er jo xxx {uhørbart}
Taler 1: Hvor fanden er Bubber egentlig her
(Hør lyd)
(Hør aha uden kontekst)
Eksempel 2
{Intervieweren forklarer informanten om den forestående stemmeprøve}
Taler 1 (interviewer): Og også det de (.) taler om (.) det har heller ikke nogen (.) det [det s- (.) ja]
Taler 2: [Det er også uafhængig]
Taler 2: Ja
Taler 1: Det det eneste det egentlig handler om det er {pause} hvordan du synes dit sprog {pause} eller din udtale minder om deres
Taler 2: Ja (.) aha (.) altså nu jeg kan sagtens tale jysk
Eksempel 3
{Taler er skeptisk overfor den formidlede information}
Taler 1: Ved du hvad (.) et lille lyskryds ikke også (.) i Kina det kan være så stort som torvet
Taler 2: {pause} Et lille [lys-]
Taler 3: [Årh] ja hele torvet
Taler 1: Ja et lille lyskryds i Kina det ka-
Taler 3: Lille
Taler 1: Ja (.) det kan være så stort som torvet {pause}
Taler 4: Aha
Taler 3: Mm {udtales med faldende intonation}
Taler 4: Det lyder som om der er løgn
Taler 3: Mig ikke tror på dig