Ej

[ɑjˀ], [ɑ:j] (symbolforklaring)

Ej bruges til at markere talers holdning til det sagte, til at korrigere, som respons på et spørgsmål eller til at indlede eller afslutte et emne. Ej har store betydningsoverlap med nej.

1: Emfase. Ej bruges til at understrege det der lige er blevet sagt. Emfasen forekommer i begyndelsen af ytringen og kan både optræde i en positiv og en negativ ytring.
→ Se eksempler

2: Korrektion. Ej bruges til at korrigere talers egen tidligere ytring hvor man har givet en ufuldstændig information. Korrektionen kan også fungere som en formildner således at taler korrigerer ytringens direkte fremstilling.
→ Se eksempler

2.1: Indvending. Ej bruges som en indvending når man er uenig med talers foregående ytring.
→ Se og hør eksempler  

3: Respons. Ej bruges som respons på spørgsmål. Responsen kan være negerende, men hvis spørgsmålet er potentielt krænkende af den spurgtes positive selvbillede, fungerer ej som den spurgtes forsøg på at opretholde sit eget positive selvbillede.
→ Se eksempler

4: Emneskift. Ej bruges som en afbrydelse til at indlede et emneskift. Ofte er afbrydelsen knyttet til en fysisk genstand. Emneskiftet bliver somme tider ignoreret af de andre samtaledeltagere.
→ Se eksempler

4.1: Afslutter. Ej bruges til at afslutte et emne. Betydningen bruges især hvis taler er kommet ud af en tangent og ønsker at komme tilbage til det oprindelige emne. Betydningen kan også have betydningen ”spøg til side”.
→ Se eksempler

5: Emotiv. Ej bruges til at udtrykke de negative følelser skuffelse eller ubehag.
→ Se eksempler