Hold kæft
[kɛfd], [kɛːfd], [k:ɛfd] sjældnere [kɛ̰fd], [kɛ̰:fd], [kɛˀfd] eller [kɛf:d] (Symbolforklaring)
Synonym: hold op
Kæft kan bruges alene, men bruges især i konstruktioner sammen med imperativen hold og ofte også sammen med adverbiet da og substantivet mand.
Bruges til at understrege talers egen ytring, eller som en emotiv kommentar til egen eller samtalepartners udsagn.
1: Emfase. Hold kæft bruges til at understrege talers egen ytring. Hold kæft kan både foranstilles og efterstilles den ytring taleren ønsker at understrege.
→ Se og hør eksempler
1.1: Emfase af noget underforstået. Hold kæft kan bruges til at understrege noget der er underforstået i samtalen og derfor ikke bliver sagt.
→ Se eksempler
2: Holdningsudtryk
2.1: Distance. Taler udtrykker distance enten til egen ytring eller til samtalepartners ytring og udtrykker derved negativ attitude.
→ Se og hør eksempler
2.2: Overraskelse. Taler udtrykker at samtalepartners ytring eller situationen der bliver omtalt, kommer bag på ham/hende. Udtrykker både positiv, negativ og neutral attitude.
→ Se og hør eksempler
2.3: Medlevende kommentar på fortalt begivenhed. Taleren sætter sig i samtalepartners sted.
→ Se og hør eksempler
Fakta om hold kæft
Den typiske taler: Mandlig københavner