Nå eller nåh

Udtale: [nʌ], [nʌ:] eller [n:ʌ]. Kan gentages ['nʌˌnʌ] (Symbolforklaring)

Nå markerer langt oftest et skift. Skiftet kan vedrøre modtagelsen og markere et skift i informerethed eller holdning, eller skiftet kan vedrøre taleorganiseringen. Dette vil sige at man genoptager et tidligere emne eller at man indleder et nyt emne. Nå kan dog også optræde mere neutralt og markere en konstatering.

Nå optræder jævnligt i samspil med andre ord, især ja, men og okay. 

1: Informationskvittering. Nå bruges som en informationskvittering der viser samtaledeltager at dennes tale er forstået. Samtidig viser man med informationskvitteringen at man har undergået et skift fra uinformeret til informeret. De fleste forekomster af denne betydning udtales med stigende intonation og optræder som en kommentar på en besvarelse af et spørgsmål. Ofte fungerer denne betydning som minimalrespons.
→ Se og hør eksempler 

1.1: Når noget et gået op for en. Nå bruges til at markere at noget er gået op for en. Denne betydning optræder ofte sammen med ja og indikerer således at taler er kommet i tanker om en i forvejen tilstedeværende viden. Betydningen kan også forekomme i et svar eller i en kommentar hvor den indikerer at forrige talers ytring er noget selvfølgeligt for den aktuelle taler.
→ Se og hør eksempler 

2: Høflighed. Nå bruges til at udvise høflighed ved at bevare den andens positive selvbillede. Denne betydning kan bruges når det viser sig at taler og lytters erfaring adskiller sig fra hinanden.
→ Se og hør eksempler 

2.1: Skift i oplysninger. Nå bruges af taler til at bringe nye oplysninger omkring et aktuelt emne hvis samtaledeltager giver udtryk for ikke at besidde samme information som taler.
→ Se eksempler 

3: Skepsis. Nå bruges til at udtrykke skepsis over for det netop sagte. Med nå markerer taler en holdningsændring hvor man er gået fra accept til skepsis.
→ Se og hør eksempler 

4: Afslutter. Nå bruges som en afslutter, især når samtalen er kommet ud af en tangent og taler ønsker at komme tilbage til det oprindelige emne. Oftest optræder nå i denne betydning sammen med men. Betydningen kan bruges som en progressionsmarkør når man fortæller en historie.
→ Se og hør eksempler 

4.1: Indleder. Nå bruges som en indleder der bringer ny information på bordet. Denne betydning kan bruges som en let formildner af talers foregående ytring. Nå i denne betydning udtales med jævn intonation.
→ Se og hør eksempler 

5: Konstatering. Nå er en nøgtern kommentar til noget der lige er blevet sagt. Denne betydning optræder ofte i starten af et citat.
→ Se og hør eksempler 

Videre læsning om nå: Femø Nielsen, Mie: Nå! En skiftemarkør med mange funktioner. I: Studier i nordisk 2000-2001, Kjeld Kristensen, pp. 51-67, 2002.