Uha

['u'ha], ['ɔu'ha], ['ou'ha], [u'wa], ['ou'wa] (Symbolforklaring). Ofte med forlængelse på første stavelse og/eller med faldende intonation på sidste stavelse. Gentages ofte, eventuelt flere gange, eller optræder i ordforbindelsen uha da.

Uha er et emotivt lemma som bruges til at vise ubehag, distance, imponerethed eller overraskelse. Derudover bruges det som tøveelement og i forbindelse med fysisk anstrengelse.

1: Ubehag. Uha bruges til at udtrykke ubehag eller væmmelse omkring det omtalte emne. Ofte fungerer uha som en medlevende kommentar til den begivenhed der fortælles om. Den medlevende funktion bruges af lytter og optræder enten som minimalrespons eller som start på en længere medfølende ytring. Betydningen kan være ironisk.
→ Se og hør eksempler

2: Distance. Uha bruges til at udtrykke distance til det eller den omtalte. Ofte optræder uha i forbindelse med et citat hvor der udtrykkes distance til den citerede. Betydningen udtrykker negativ attitude.
→ Se eksempler

3: Imponerethed. Uha bruges til at markere imponerethed over det der bliver sagt. Betydningen udviser således positiv attitude.
→ Se og hør eksempler

4: Overraskelse. Uha bruges til at udtrykke overraskelse i forbindelse med en uforudsigelig fysisk begivenhed.
→ Se eksempler

5: Tøven. Uha bruges til at markere at det stillede spørgsmål er svært at give et umiddelbart svar på. Uha optræder enten i starten af en ytring, eventuelt efterfulgt af en pause, eller midt i en ytring hvor et svar er påbegyndt, men hvor taler tøver. Ses
også hvor taler ikke er blevet spurgt, men selv påbegynder en tilføjelse til sit udsagn.
→ Se og hør eksempler

6: Fysisk anstrengelse. Uha bruges i forbindelse med fysisk anstrengelse.
→ Se eksempler